Syng med i Holte Kammerkor
Er du en erfaren korsanger med passion for klassiske toner? Holte Kammerkor optager løbende nye stemmer. Lige nu savner vi tenorer og basser.

Hvem leder vi efter?
Holte Kammerkor optager primært øvede korsangere med fokus på bas og tenor. I det omfang der er behov, byder vi også dygtige alter og sopraner velkommen. Det er en stor fordel, hvis du er en rutineret nodelæser og har solid korerfaring. Vores repertoire består af mindre korværker samt en bred vifte af klassiske danske og udenlandske sange.

Tag første skridt
Har du lyst til at lære os at kende og opleve vores unikke fællesskab? Du er velkommen til at henvende dig til vores formand, Kirsten Jordal, for at aftale at deltage i en øveaften. Vi øver mandage fra kl. 19.00 til kl. 21.30 i Holte Kirke, Solbakken 56, Holte. Kontakt Kirsten Jordal på telefon 20 46 64 35 eller via e-mail: kirsten.jordal@gmail.com.

Din optagelsesprøve
Efter at have deltaget i 3 øveaftener, og hvis du ønsker at blive optaget i koret, vil vi bede dig om at komme til en optagelsesprøve med vores dirigent og to bestyrelsesmedlemmer. Du skal hjemmefra vælge en sang, som du synger for os – det kan være alt fra en arie til en sang fra højskolesangbogen. Vælg gerne en sang, du er fortrolig med for at vise dit bedste.
"Vi er en korfamilie, hvor man er ægte interesseret i hinanden"
Steen Lindholm