Holte Kammerkor


Holte Kammerkor optager øvede korsangere – primært stemmerne bas og tenor.
I det omfang der er behov, optager vi også dygtige alter og sopraner.

Det er en stor fordel, hvis du er rutineret nodelæser og har korerfaring.

Vores repertoire består af mindre korværker samt klassiske danske og udenlandske sange.

Hvis du har lyst til at lære os at kende, kan du henvende dig til vores formand,
Kirsten Jordal på telefon 20 46 64 35 eller via e-mail: kirsten.jordal@skolekom.dk
for at aftale at være med til en øveaften.

Når du har været med til 3 øveaftener og har lyst til at blive optaget i koret,
vil vi bede dig om at komme til en optagelsesprøve med vores dirigent og to bestyrelsesmedlemmer.

Prøven foregår således:

  • Du skal hjemmefra vælge en sang, som du skal synge for os. Det kan være alt fra en arie til en sang for højskolesangbogen.
    Det er altid en god ide at vælge en sang, som du er fortrolig med. Dirigenten vil akkompagnere dig på klaver.
  • Dirigenten vil bede dig om at synge en række øvelser efter instruktion.
    Dette gøres bl.a. for at vurdere intonation og din stemmes rækkevidde.
  • Vi vil bede dig synge din stemme fra et værk eller sang, som vi har gennemgået i løbet af de tre prøveaftener, sammen med et kormedlem fra en anden stemmegruppe.  Alternativt kan du synge en sang prima vista.